På Nørrebro Gymnasium er 95 procent af eleverne af anden etnisk herkomst – men rektor ser kun danske elever

På mange måder er Nørrebro Gymnasium som de fleste andre danske gymnasier. Men på i hvert fald ét punkt skiller det sig dog væsentligt ud: Elevsammensætningen. Først lighedspunkterne: Berlingske besøger gymnasiet midt i højsæsonen for eksamener. Lettere nervøse elever står på gangene og venter på, at det bliver deres tur i krydsilden. I kantinen formaner en plakat om, at det altså kun er tilladt at spille bordfodbold i pauserne, og en halvspist chokoladedonut med krymmel er blevet efterladt i en pose på et bord. Skolen afholder sociale arrangementer, og dimittenderne kører i studentervogn. Som på så mange andre gymnasier er eleverne vildt forskellige, fortæller rektor Katrine Juul. »Der er nogen, der er meget ambitiøse, der er nogen, der er mindre ambitiøse, der er nogen, der er fagligt udfordrede. Der er nogen, der er ordblinde,« fortæller hun. Så til forskellene. På Nørrebro Gymnasium har 95 procent af eleverne anden etnisk herkomst end dansk. En stor andel har ikke vestligt ophav. Det er muligt at vælge arabisk som valgfag. Og eleverne har efter en afstemning valgt, at der ikke er alkohol til deres sociale arrangementer – heller ikke på studentervognen. Du vil være lovligt undskyldt, hvis du ikke var klar over, at Nørrebro Gymnasium eksisterede. På trods af at gymnasiet har ligget i Titangade siden 1969, er det ikke en skole, der udadtil gør meget væsen af sig. Skolen har eksisteret i 100 år, men hed tidligere Akademisk Studenterkursus og udmærker sig ved at udbyde toårigt gymnasium (STX) og toårig HF. Det er et privat gymnasium. Hele gymnasiet, med dets cirka 300 elever, befinder sig på tredje sal af en upåfaldende og anonym kontorbygning. Med sin høje andel af elever af anden etnisk herkomst er Nørrebro Gymnasium det, der i den offentlige debat er blevet kaldt et »brunt gymnasium«. Debatten om henholdsvis hvide og brune gymnasier brød for alvor ud i 2016. Dengang fortalte rektor på Langkær Gymnasium offentligt, at man skelnede mellem etniske danskere og tosprogede elever, når man sammensatte klasserne. I stedet lavede gymnasiet tre klasser, hvor der var en ligelig fordeling af etnisk danske og tosprogede elever. De resterende klasser havde udelukkende tosprogede elever. Historien om Langkær Gymnasium spredte sig som en steppebrand, og pludselig blev elevsammensætningen på landets gymnasier genstand for både tv-udsendelser, debatter i Folketinget og utallige avisartikler. Gymnasierne har med andre ord været en ideologisk kampplads i den udlændingepolitiske historie. Nu runder Danmark én million indvandrere og efterkommere, med den naturlige følgevirkning, at gymnasierne i fremtiden vil have mere diversitet. Det er i den anledning, Berlingske har besøgt gymnasiet på Nørrebro. Med i bagagen Rektor Katrine Juul er dog ikke meget for at tale om sine elever ud fra deres etnicitet. »For os er etnicitet ikke en faktor. Vi vil rigtig gerne se på det enkelte menneske, og hvad det er, de unge kommer med, hvad de har med i bagagen, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dem videre,« siger Katrine Juul. Men man kan vel ikke lade være med at forholde sig til elevernes etnicitet? Det betyder også noget for, hvad det er, de har med i bagagen? »Selvfølgelig skal man ikke ignorere fakta, men man skal lade være med at se på etnicitet først, hvis du spørger mig. Man skal se mennesket først.« Ønsker man at tage en toårig STX, er det et krav, at der er gået mindst et år, siden man har afsluttet niende klasse, og man begynder i gymnasiet. Der er derfor en stor del af eleverne på Nørrebro Gymnasium, der har forsøgt andre veje i uddannelsessystemet og haft afbrudte studieforløb, inden de har søgt skolen. »Nogle er ordblinde, nogle kommer fra uddannelsesfremmede hjem, nogle har haft afbrudte studieforløb. Mange har et eller andet, og så finder de en tryghed i at komme på det her gymnasium, som ikke er så stort, hvor de kan spejle sig i hinanden og finde nogle, der har haft lignende udfordringer,« siger Katrine Juul. Hun fortæller, at skolen har »ekstremt mange« ordblinde elever, og at mange af dem først blev konstateret ordblinde, da de blev testet i gymnasiet. Måske fordi folkeskolen antog, at vanskelighederne skyldtes elevernes tosprogethed. »Vi har masser af udfordringer. Det tror jeg, alle har. Men det er ikke udfordringer, der skyldes elevernes etnicitet,« siger Katrine Juul. 22 nationaliteter – men alle danskere På baggrund af debatten om hvide og brune gymnasier foreslog Socialdemokratiet i 2021 at lave en ny fordeling af elever på gymnasierne. Officielt handlede forslaget om at fordele elever ud fra deres forældres indkomst. Reelt var hensigten dog at fordele efter etnicitet for at sikre en nogenlunde ligelig fordeling og undgå »brune gymnasier«. Forslaget blev lagt i graven, da Socialdemokratiet gik i regering med Venstre og Moderaterne. Intentionen bag forslaget var at undgå gymnasier som Nørrebro Gymnasium, fordi man frygtede, at de ville forhindre integration. Er det ikke en udfordring for integrationen, at I har så mange, der ligner hinanden? »Nej. Vi er et dansk gymnasium med danske elever og danske dannelsesidealer. Fuldstændig ligesom alle andre gymnasier. Derudover må det aldrig blive et problem, at man står med et ungt menneske, der gerne vil have en uddannelse. Det må være det vigtigste.« Skræmmer det etnisk danske elever væk, at der går så mange med en anden etnisk baggrund? »Det kender jeg ikke til. Jeg kender kun til, at de elever, der går her, aktivt har valgt at gå her.« Føler du dig sikker på, at I ikke bidrager til dannelsen af parallelsamfund? »Ja. Klart, ja.« CEPOS lavede i 2021 en analyse, der viste, at der på gymnasier med en høj andel af ikke etnisk danske elever er en signifikant tendens til diskrepans mellem årskarakterer og eksamenskarakterer. Eksamenskarakteren er simpelthen lavere. Har I også den forskel? »Det kan jeg ikke genkende. Alle lærere her er professionelle i deres vurdering af den enkelte elev. Det er klart, at der nogle gange er en diskrepans, nogle gange præsterer eleverne ikke, som man forventede, de kunne. Men det er noget, vi holder meget øje med.« Rektor tilføjer, at Nørrebro Gymnasium har en høj overgangsfrekvens, hvilket betyder, at skolen lykkes med at få en stor del af deres elever videre i uddannelsessystemet efter dimissionen på gymnasiet. I 2019 påbegyndte 77 procent af gymnasiets STX-elever en videregående uddannelse inden for to år efter studentereksamen. I 2022 fortalte to lærere fra Københavns Åbne Gymnasium i et interview med Berlingske om store udfordringer med tosprogede elever: Forstyrrende adfærd, faglige og sociale mangler samt et kvindesyn, der gjorde kvindelige undervisere utilpasse. Deres rektor afviste efterfølgende lærernes udlægning. Er det udfordringer, du kan genkende? »Nej, det er det ikke. Ikke som en generalisering. Det er jo klart, at der er alle mulige udfordringer, som man kan opleve i enkeltstående tilfælde. Men nej, jeg oplever det ikke generelt.« Hvad med udfordringer i forhold til kvindesyn, syn på homoseksuelle, negativ social kontrol? »Jeg tror, at alle er optaget af begrebet negativ social kontrol, uanset hvilken baggrund du måtte have. Så selvfølgelig er vi optaget af, at alle har det godt. Men det er heller ikke sådan, at alle elever, der går her, kommer fra den samme kulturelle baggrund.« »Vi har haft en studentervogn, hvor eleverne havde skrevet på banneret, at de repræsenterede 22 forskellige nationaliteter, men de var alle danske.« En divers elevgruppe Katrine Juul har været rektor på skolen siden februar 2022. I de sidste tre år har hun oplevet, at hendes elevers baggrund i forskellige befolkningsgrupper har været genstand for eksplosiv politisk debat. Blandt andet har Socialdemokratiets udlændinge – og integrationsordfører sagt, at nogle indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika har en »herskerattitude«. Og at vendingerne ofte ikke er positive. Det ærgrer rektor, der mener, at der mangler blik for, at eleverne ikke blot er en del af en gruppe af i dette tilfælde indvandrere og efterkommere – men at de også er individer. »Jeg vil holde på, at jeg har en virkelig divers elevgruppe. At sætte dem i bås som værende ens vil virkelig være en fejl og måske også en stor udfordring i debatten,« siger Katrine Juul. Mens Berlingske er på besøg, kan en ung kvinde høres lidt længere nede ad gangen: Hun fortæller lykkeligt eksamensvagten, at eksamen gik godt: »Jeg troede ellers, jeg var helt fucked,« siger hun. https://www.berlingske.dk/politik/paa-noerrebro-gymnasium-er-95-procent-af-eleverne-af-anden-etnisk-herkomst